Besøg, kurser og events 2017-04-19T14:14:27+00:00

Besøg, kurser og events

I gårdens bygninger gennemføres hvert år 60-70 forskellige events i form af arrangementer for virksomheder , kurser og rundvisninger.

Vi er åbne for nye idéer om brug af gård og omgivelser. Der er dog ikke mulighed for private selskaber og heller ikke for overnatning på gården.

Af størst interesse er som regel de historiske bygninger i gårdens barokke anlæg. Her især Stenladen fra 1590, Herskabsstalden fra 1780’erne, der også i dag er beboet, og den hvide trefløjede hovedbygning.

Ekskursion Bidstrup 2017

Foreninger, virksomheder og skoler er meget velkomne på en fornøjelig rundtur med fortælling om Bidstrups historie og nutid.

Kontakt os og rekvirer detaljeret program.

Virksomheder

Receptioner, kurser og VIP-møder er typiske arrangementer for større virksomheder. Begrænsningen er 100 deltagere i hovedbygningen. Traktement på alle niveauer i kraft af samarbejde med østjyske kokke og restauratører; frokost og gallamiddag af høj klasse kan således også leveres .

Bidstrup er desuden en velegnet lokalitet for diskrete forhandlinger.

Kontakt godsejer Geert F H de Lichtenberg – direkte på  2179 9800 – for nærmere aftale.

besøg bidstrup
opdaekning-i-salen-2009-korr-1

Hovedbygningen, nye publikumsfaciliteter

I 2016 er nordfløjen gennemgribende restaureret til en ny tid og nye anvendelser. Bygningen fremstår i dag nyistandsat i klassisk stil og med helt moderne installationer.

Projektet har medvirket til at åbne den gamle gæstefløj, etablere faciliteter for gangbesværende og andre besøgende og herigennem bevare kulturarv og fremme besøgsturisme.

ELRO Fonden og W. O. Berntsens Fond har velvilligt bidraget til projektet.

Ligeledes har LAG Randers-Favrskov og EU bidraget med investeringer i projektet.

fonde