Bygningerne på Bidstrup
Hovedgård
Det velbevarede gårdanlæg er skabt i 1750'erne af Nicolaus Hinrich Rieman,
der var bygmester for ejeren, etatsråd Gehrdt de Lichtenberg.
Riemans udgangspunkt var den eksisterende hovedbygning fra 1698 og agerumsladen
fra 1590 (bygningen med porten, der er indgang til gårdspladsen). Nyt var
alle de nordlige og sydlige længer, der skulle rumme beboelser for gårdens
folk, og stalde til kreaturer og heste. Nyt og helt usædvanligt var også
symmetrien og den nære forbindelse, der blev skabt mellem herremandens ophøjede
bolig og arbejdslivet på gården.
Riemans utraditionelle design var vellykket,
og gårdanlægget er stort set uændret til i dag.
Gårdanlægget
Byggestilen kaldes i dag " barok-rokoko", eller "jysk barok" - en betegnelse
der især er knyttet til bygmester N. H. Rieman. Karakteristisk er
symmetrien udvendig og rokoko udsmykning indvendig. Kendetegn for stilarten
er også udformningen af de svungne gavle, de små ovale vinduer kaldet okseøjevinduer, og buerne
over dørene.
Stenladen.
I en egebjælke fra laden er indskåret:
”DEN 3. JUNI LOD FRVE SITSEL DETTE HVS OPBØGE ANNO 1590”
- og det er nok rigtigt, for det svære egetømmer er beviseligt
skovet i vinteren 1589-90, hvor netop Sidsel Oxe (’FRVE SITSEL’)
var ejer.
Bygningen er en af Danmarks få tilbageværende agerumslader med
en såkaldt højremskonstruktion af egetømmer.
Ca. 1760 er bygningen ombygget for at kunne passe ind i gårdens
nye symmetri.
Hovedbygningen
Den nuværende hovedbygning er opført af general Johan Rantzau (d. yngre) i 1698. I
stil med det nærliggende Clausholm blev opført en enkel,
trefløjet bygning i røde sten og med valmede gavle. Men helt
ny var bygningen dog ikke; den tidligere hovedbygning fra 1500-tallet,
med de endnu ældre kældre, blev genbrugt og blev til den nuværende
nordfløj - længen til venstre set fra gårdspladsen..
Bare 50 år senere beskrives hovedbygningen som ”brøstfældig
og forfalden”. Den nye ejer, etatsråd de Lichtenberg med bygmester
Rieman, begyndte derfor en omfattende sanering.
Udvendigt blev tre svungne kvistgavle tilføjet mod borggården,
og balkonen med den præsentable hovedtrappe blev opført.
Ved samme lejlighed, sandsynligvis, blev huset pudset og kalket hvidt
Indvendigt blev rummene reorganiserede, nye trapper sat ind mellem de
tre etager, og de gamle malede bjælkelofter blev dækket af
nye stuklofter.
Den blå sal
I 1760 blev arbejderne på gård og hovedbygning afsluttet med opsætning af to store sandstenstavler midt på hovedbygningen. Tavlerne opregner de tidligere ejere og fortæller om den nuværendes glorværdige indsats for gods og gård.
I midten af 1800-tallet blev hovedbygningens gavle mod vest ændret. Valmene (de skrå afslutninger af taget) blev erstattet af høje gavle med svungne profiler i stil med borggårdens kvistgavle. Tagets små kviste blev også tilføjet, og på stenladen blev opsat kamtakkede gavle.
Søndre indkørsel
De to længer uden for gårdspladsen, lige syd for det gamle gårdanlæg, er opført omkring 1850. Den lange bygning var stald, den korte, der i dag er bolig, blev bygget som vognport.
Disse bygninger er opført som direkte følge af salget af godsets fæstegårde og hoveriets ophævelse i 1846. Her blev det nødvendigt at skabe plads til materiel og funktioner, som hidtil havde været fæstebøndernes.
Den lange staldbygning bliver måske en dag ombygget til boliger. Fredningsmyndigheden har i 2004 godkendt, at der indrettes fem nye lejligheder, dog forudsat at det kan ske uden større indgreb i husets facader.
Hovedgården i dag
Alle de murede bygninger er fredede efter bygningsfredningsloven og det er vanskeligt at finde anvendelse for dem i skov- og landbrugets daglige drift. Derfor er de gamle bygninger delvist pensionerede med funktioner som lagerplads, og som ramme for beboere og publikums aktiviteter.
Adgang til hovedgården
Som regel er der fri adgang til gårdspladsen for besøgende. Men tænk på, at gården rummer 6 private boliger med beboere, som er glade for fred og ro.
Adgang til bygningerne er der kun i forbindelse med rundvisninger, der afholdes efter nærmere aftale.
Parkering kan ske på den grusede plads lige foran porten.
Af Godsets historie: Ejendommen har muligvis rod i en bebyggelse eller en fæstning i vikingetiden. Historien
Maleren J. A. Borris
Fem dørstykker i hovedbygningen er malet i 1761 af ”J. A. Borris”.
I 1780’erne arbejdede han på Gl. Estrup, ellers er han tilsyneladende
ukendt. Oplysninger om J. A. Borris ville være af stor kunsthistorisk
interesse.
Planer Gårdanlæggets historie og fremtidsperspektiver
er beskrevet af lektor Lars Boch i "Handlingsplan for Bidstrup Avlsgård."
Fredede bygninger Se også arkitekt MAA Ebbe Keld Pedersens, Gårdens Bygninger, 2003, om brug og bevaring af fredede bygninger.