Historien om godset

Landskabet

Landskabets store linier er skabt af den sidste istid, der sluttede for 10-15.000 år siden. Åer og bække snor sig stadig gennem dalstrøgene, der oprindelig var tunneller i de langsomt smeltende ismasser. Bakkerne er formet af isens aflejringer af ler, sand, grus og sten. Det forklarer de kolossale variationer i jordbunden - fra fed ler til mager sand.

Mennesker har tidligt levet i området og efterladt langdysser, talrige runde gravhøje, diger og mystiske, kilometerlange voldanlæg.


Gravhoej
Kæmpehøjen


I dag ses et landskab formet af mennesker gennem mange hundrede år. Skove og hegn er plantet, marker jævnet, nye søer er skabt og gamle afvandet. Er det så natur man ser? - Vel snarere et kulturlandskab dannet i smuk forening af natur og mange generationers indsats.

Godset
Ejendommen har muligvis rod i en bebyggelse eller en fæstning i vikingetiden. Navnet "Ilensborg" synes knyttet til stedet, men det er usikkert om det var gårdens oprindelige navn.

Navnet "Bidstrup" kommer af "Bistorp" - bispens by eller sted, og det navn er benyttet i hvert fald siden 1300-tallet.

Gennem middelalderen blev godset udviklet i kraft af den gode jord, skovene, og ikke mindst de store engarealer, der gav grundlag for opdræt af stude til eksport.

Til godset var knyttet et stort antal fæstegårde, heriblandt hele landsbyen Granslev. Som det skete overalt i Danmark, gik mere end 50 af disse fæstegårde over til selveje i midten af 1800-tallet.
Granslev kirke er, som det tydeligt kan ses, herregårdskirken. Kirken overgik til offentligt eje i 1955.



granslev kirke
Granslev kirke


Godset omfatter i dag Bidstrup Hovedgård med skovdistriktet og fem selvstændige, mindre gårde. I alt råder godset over 990 ha. skov- og landbrug.

Ejerne
Bidstrup skulle ifølge en indskrift på hovedbygningen være opført første gang i 1220 af Bisp Absalons bror Styge (eller Sten) Hvide. Men det er vist en skrøne, snarere er det den jyske Hvide-slægt, der byggede i 1200-tallet. Dokumentation for ejerne findes dog først fra 1300-tallet.
Flere adelige slægter ejede gården fra 1500 til 1720. Slægtsnavnet skiftede fra Podebusk til Bille, Gyldenstjerne, Friis, og Rantzau, bl.a. fordi ejendommen i flere generationer gik i arv til døtre.

I 1749 købes Bidstrup af etatsråd Gerhardt de Lichtenberg, der ombygger gården og opretter Stamhuset Bidstrup, (et familiefond) for sine efterkommere. Slægten de Lichtenberg, der senere blev til Honnens de Lichtenberg, kunne i maj 1999 fejre sit 250-års jubilæum på gården.



vaabenskjold
de Lichtenberg’s våben fra 1739



Karen Rosenkrantz de Lichtenberg

Museumsinspektør, dr. phil. Annette Hoff udgav "Karen Rosenkrantz de Lichtenbergs dagbøger og regnskaber " ved reception på Bidstrup den 20/11 2009. Se her Politikens anmeldelse af bogen den 27/4.

 

 

Ny boganmeldelse: Annette Hoff, dr. phil. og museumsinspektør og jo "hushistoriker" på Bidstrup, har netop udgivet pragtværket Boller Slot i 650 år. Af anmeldelsen: "Annette Hoff har begået et storværk, som vil være værdifuldt både for lokalhistorikere og herregårdsinteresserede, hun har samlet en guldgrube af oplysninger i denne bog". Se historieonline.dk

 

Arkiver:
Godsarkivet frem til 1920 er deponeret på Landsarkivet i Viborg og offentlig tilgængeligt. Her findes bl.a. oplysninger om de tidligere fæstegårde og deres beboere. Se
Statens Arkiver



Bidstrup-ulven:
Den sidste nørrejyske ulv blev skudt på Bidstrup den 17. januar 1769. Se
Jagten