Lystfiskeri

Bidstrup Gods og Hadsten Lystfiskeriforening (HLF) har i mange år samarbejdet om fiskeriet i Godsets del af Lilleåen og de små bække, Voer Mølle Å og Granslev Å.

HLF fortæller om vandløbene:

”Lilleåen er indbegrebet af det østjyske ørredfiskeri. Åen huser den mest produktive ørredbestand i Danmark - til gavn for både bækørred- og havørred-fiskerne.

Er du til storvildt i form af vægtige hav-ørreder har Lilleåen en opgang, der - i forhold til vandløbets størrelse - er dobbelt så stor som i de bedste af de øvrige klassiske, danske havørredvande.

Er du til det forfinede tørfluefiskeri med let grej klarer Lilleåen også at levere dette. Og skulle du som de fleste af os "blot" være en almindelig dansk lystfisker – ja, så er Lilleåen en fin ramme om din hobby.”

Vil du fiske, kan du melde dig ind i Hadsten Lystfiskeriforening: www.lilleaaen.dk


Dagkort og 3-dageskort fås flere steder på egnen:

Randers Sport - Jagt og Fiskeri,
Brødregade 32, Randers
Langå Camping, Skov Allé 16, Langå.

Grejbiksen, Randersvej 397, Trige (Århus N).

Hadsten Turistinformation (DSB), Østergade 2, Hadsten



 

Hovedgården:
Gårdanlægget på Bidstrup er opført fra 1590-1760. Alle bygningerne er fredede. Som regel er der fri adgang til gårdspladsen. Se mere.

Fiskerly:
Fiskere kan komme i tørvejr i "Fiskerly”, en lille stue indrettet i kostalden på Bidstrup Hovedgård. Husk at skrive i dagbogen.

Bidstrup-fluen
Binder du selv dine fluer, skulle du prøve Bidstrup-fluerne.